Mr. Tourette og mig
Pelle Sandstrak
1. udgave 2009 452 sider
ISBN 978-87-570-1735-9
Pris kr. 269,95



Del på Facebook



Mr. Tourette og mig

Pelle Sandstrak

Denne historie er en sand beretning om en utrolig skæbne. Du vil grine over de mest tragikomiske situationer, og du vil græde, når det hele bliver for svært – men til sidst vil du juble. Fordi der fandtes hjælp. Fordi det gode vandt.

Pelle Sandstrak vokser op i Nordnorge i 1970erne. Hans adfærd er mærkværdig. Han kommer med ukontrollerede lyde og underlige tics. Familien søger hjælp over alt, men ingen kan give nogen forklaring. Som ung flytter han til Oslo, og hans adfærd trækker ham længere og længere ned. Han holder op med at vaske sig og flytter ind i en forladt bil på et fabriksområde, hvor han lever af spareribs og juice.

En dag hører han tilfældigt en professor tale om Tourettes syndrom i radioen, og det bliver hans redning. Ti år senere er Pelle rask. Han rejser verden rundt og holder foredrag, hans bog er solgt til fem lande, og et engelsk filmselskab har købt rettighederne til at lave en film om hans liv.

”Mr. Tourette og mig” er en dagbogsberetning om nordmanden Pelle Sandstraks liv med Tourettes syndrom, men det er også en universel fortælling om, at der er håb for alle, hvis de tilbydes de rette muligheder i livet.

Pelle Sandstrak er forfatter, stand up’er, foredragsholder og dramatiker. Læs mere på www.pellesandstrak.com eller se ham på youtube.com. Han er født og opvokset i Norge, men bor nu i Stockholm. “Mr. tourette och jag” er i originaludgaven udgivet på det svenskie forlag Bra Böcker.
 
 
 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck - Landemærket 11, 5. sal - 1119 København K - Telefon 33 73 35 75 - nnf@nytnordiskforlag.dk
Det Schønbergske Forlag - Landemærket 11, 5. sal - 1119 København K - Telefon 33 73 35 85 - schoenberg@nytnordiskforlag.dk