Hemingway
Et liv i billeder
I år er det 50-året for Ernest Hemingways død, og som markering af dette udgives denne utroligt flotte illustrerede bog i stort format om Hemingways liv samtidigt i en række lande.
Bogen kommer ind på alle aspekter af Hemingways liv, som var med til at skabe forfatteren og myten omkring ham – rejserne, storvildtjagterne og hans legendariske forhold til kvinder.
Til bogen har Hemingway Foundation stillet en lang række unikke dokumenter og effekter til rådighed i form af breve, fotos, personlige genstande som f.eks. uniformer, manuskripter osv.
Teksten rummer et væld af anekdoter om Hemingways liv, om personen og forfatteren Hemingway, om hans familiemæssige baggrund og hans rejser rundt om i verden, om de kvinder, som inspirerede ham og som han elskede. Alt dette organiseret omkring de forskellige symbolske steder i hans liv: Michigan, Italien, Spanien, Paris, Afrika, Cuba.
Mariel Hemingway, som er forfatter og skuespillerinde (bl.a. kendt fra Woody Allens film ”Manhatten”), bidrager her for første gang til mindet om hendes berømte bedstefar og har stillet en lang række fotografier m.m. til rådighed for udgivelsen.
Boris Vejdovsky er professor i amerikansk litteratur ved universitet i Lausanne og siden 2004 medlem af Hemmingway Society.