Sindssyg i gerningsøjeblikket?
Retspsykiateren Peter Kramp – læge i lovens og sindets udkantsområde
Peter Kramp har som retspsykiater levet sit professionelle liv i grænselandet mellem forbrydelse og galskab.
Han har ledet Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik og har mentalundersøgt mange af gerningsmændene til de seneste 30 års mest opsigtsvækkende forbrydelser. Ofte hedder det, at en forbryder, vi læser om i avisen, må have været sindsyg, men Kramp understreger, at retspsykiateren arbejder med ganske bestemte videnskabeligt baserede forudsætninger for, at det skal være tilfældet.
Retspsykiatrerens opgave er afklare, om en gerningsmand har været sindsyg og således ikke kan modtage almindelig straf. En dommer skal derefter vurdere, at psykiaterens indstilling skal følges.
Peter Kramp fortæller til journalist Preben Lund nogle af de sager, han har arbejdet med, og om de værktøjer, retspsykiatrien arbejder med. Han lægger ikke skjul på, at der sidder alt for mange psykisk syge i danske fængsler. De bør ikke passes af fængselsbetjente, men af fagfolk, siger Kramp.
Hvorfor er udlændinge i øvrigt relativt langt mere kriminelle end etniske danskere?
Og hvad driver folk til at begå ondskab? Retspsykiateren har gjort sig refleksioner.
Sindsyg i gerningsøjeblikket giver mindelser om Preben Geertingers Af En Retsmediciners Bekendelser. Dansk true crime når det er bedst.