Nyt Nordisk Forlag, Det Schønbergske Forlag og Arnold Busck-boghandlerkæden er nogle af de ældste aktører på det danske bogmarked. Vi er en familieejet virksomhed, der igennem generationer har beskæftiget os med bøger – både skabelsen, produktionen og salget af dem. I spidsen for koncernen står Helle Busck Fensvig, som er fjerde generation.
Arnold Busck åbnede i 1896 den første Arnold Busck-boglade i Pilestræde i København. Siden flyttede han den til Købmagergade og opkøbte i 1922 Nyt Nordisk Forlag. I 1960’erne blev Det Schønbergske Forlag opkøbt, flere boglader kom til i årenes løb og i 2008 overtog vi boghandlerkæden B.O. Bøgers 17 butikker.
Vi sender årligt ca. 100 titler på gaden, har nu 36 butikker og omsætter for 500 millioner.
PÃ¥ Nyt Nordisk Forlag koncentrerer vi især kræfterne om udvikling af fag- og hÃ¥ndbøger, livsstils- og gavebøger samt lærebøger inden for især sygepleje og medicin, heriblandt de to store værker Medicinsk Kompendium og Kirurgisk Kompendium. Schønberg udgiver bl.a. fagbøger inden for historie, selvudvikling og psykologi med eksempelvis bestsellere som Jesper Juuls â€Dit kompetente barn†og Ann-Elisabeth Knudsens â€Pæne piger og dumme drenge†samt ikke mindst Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens elskede børnebogsklassikere.