Vil du være forfatter?

 

Vi er altid på udkig efter et godt manuskript! Du er derfor meget velkommen til at kontakte os – enten med dit færdige bogprojekt eller med et oplæg til en udgivelse.

Det er selvfølgelig godt at tage stilling til en mulig udgivelse ud fra et færdigt manuskript, men nogen gange kan et bogoplæg også være grundlag for det videre arbejde med at nå frem til en egentlig bogudgivelse.

Har du skrevet hele manuskriptet til din bog, vil vi bede dig om at printe det ud og sende det med posten eller aflevere det i vores reception.

Har du ikke skrevet det færdige manuskript endnu, men blot gerne vil præsentere os for en idé, er du velkommen til at maile dit bogoplæg.

Dit bogoplæg kan f.eks. indeholde:

  • En disposition over bogens kapitler med 4-6 linjer under hver kapiteloverskrift, der fortæller, hvad den handler om
  • Et prøvekapitel, der viser det sprog og den stil, emnet skal formidles i
  • Et følgebrev, der fortæller, hvorfor du synes, at bogen skal skrives og hvilken målgruppe, den har
  • Oplysninger om dig selv

Når du indsender eller afleverer dit materiale, vil du modtage en kvittering. Dit manuskript/bogoplæg må kun være sendt til os, mens vi bedømmer det. Du skal være opmærksom på, at der kan gå op til 4-6 uger, før du modtager et svar fra os.

Hvis vi synes, dit manuskript eller din idé virker interessant for vores forlag, vil du blive kontaktet af en af vores forlagsredaktører. Hvis du får afslag, bliver det af standardkarakter, for vi modtager mange manuskripter og kan derfor desværre ikke give individuel kritik på materiale, som vi vælger ikke at arbejde videre med.

Held og lykke med skrivningen – vi ser frem til at høre fra dig!

Specielt til dig, der har en god idé til en sundhedsfaglig bog:
Har du viden om et sundhedsfagligt emne, som du gerne vil formidle videre kan du klikke her og få at vide, om hvordan du henvender dig til vores sundhedsfaglige redaktør.

 


NYT NORDISK FORLAG ARNOLD BUSCK
Landemærket 11, 5. 1119 København K.
nnf@nytnordiskforlag.dk

 

 

 
 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck - Landemærket 11, 5. sal - 1119 København K - Telefon 33 73 35 75 - nnf@nytnordiskforlag.dk
Det Schønbergske Forlag - Landemærket 11, 5. sal - 1119 København K - Telefon 33 73 35 85 - schoenberg@nytnordiskforlag.dk