Straffelejren

Fårhus, landssvigerne og retsopgøret

Fra befrielsen 1945 til 1949 tjente Fårhuslejren lige nord for grænsen ved Padborg som internerings- og straffelejr for såkaldte ”landssvigere” under retsopgøret efter 2. Verdenskrig. Lejren hed under besættelsen Frøslevlejren, hvor tyskerne internerede modstandsfolk og andre, de anså for fjender.

Fårhuslejrens indsatte var især i den første tid personer fra det tyske mindretal i Nordslesvig, altså Sønderjylland. Men senere afsonede mange landssvigere fra det øvrige Danmark deres straffe i Fårhuslejren, herunder prominente personer som brødrene Bryld og en række intellektuelle.

I alt cirka 3.500 personer fra det tyske mindretal blev interneret, hvoraf cirka. 3.000 blev dømt. Det drejede sig primært om mænd, der havde forrettet uniformeret tysk militærtjeneste på udefronten, først og fremmest i Waffen-SS og på hjemmefronten, især i Zeitfreiwilligendienst, som var en slags hjemmeværn under den tyske værnemagts kommando.

Hvor Frøslevlejren står som et stærkt symbol på tysk besættelse og dansk modstand, har Fårhuslejren en tilsvarende stærk symbolværdi, primært for det tyske mindretal i Sønderjylland, men også for ”landssvigerfamilier” fra det øvrige land. Fårhuslejren er for dem som symbol på retsopgøret efter krigen og den uretfærdighed, de følte sig udsat for!

Historikeren, overinspektør ved Nationamuseet Henrik Skov Kristensen er leder af Frøslevlejrens Museum. Han skildrer livet i Fårhuslejren og dykker ned i nogle af de enkelte fangeskæbner. Hans bog afdækker helt nye lag af retsopgøret.