Den klassiske musiks former

Kontrast og variation

Mange, der lytter til klassisk musik, vil gerne vide mere om musikken for at få et større udbytte. Og hvad gør man så? Det enkleste – og mest effektive – er at bruge et par aftener på at sætte sig ind i musikkens struktur. Har man først fået en klar fornemmelse for opbygningen, er man godt på vej.

Den klassiske musiks genrer (suite, koncert, sonate, symfoni) er hver især opbygget af enkeltsatser. Disse enkeltsatser har deres egen form, og det er disse former, det først og fremmest er værd at koncentrere sig om. Der er i virkeligheden ikke særlig mange af dem – syv-otte stykker – så det er overkommeligt at lære dem at kende.

I Bogen gennemgås formerne fra de enkleste til de mere komplicerede: to- og tredelt viseform, minuet, rondoform, sonateform, suiteformen, tema med variationer og fuga. Undervejs beskrives musikalske grundbegreber som takt, taktart, toneart, sats, ledemotiv m.m.

Men tør teori er af begrænset hjælp, så gennemgangen af de enkelte former eksemplificeres ved tidstypiske musikstykker. I forbindelse med gennemgangen af f.eks. sonateformen gives en detaljeret beskrivelse af et par musikstykker, i dette tilfælde førstesatsen af Mozarts »Eine kleine Nachtmusik« og førstesatsen af Schuberts Symfoni nr. 8 »Den ufuldendte«, som begge er i sonateform. Når teori og praksis derefter er forenet, kan man selv prøve sig frem. Til det formål gives der yderligere forslag til andre musikstykker, som har samme form – men nu uden kommentarer.

Det kræver lidt koncentreret lytten, men så er vejen også åben til de store oplevelser.


Lektor, dr.phil. Gorm Busk underviste i mange år i musik på Birkerød Gymnasium og fortsætter sit musikpædagiske arbejde bl.a. på Folkeuniversitet i København. Han er verdens førende kender af Kuhlaus musik.