Motion på recept
Motion som behandling
Bente Klarlund Pedersen
1. udgave 2005 272 sider
ISBN 87-17-03709-3
Pris kr. 199,95



Del på Facebook



Motion på recept

Motion som behandling

Bente Klarlund Pedersen

I sin første bog, Recept på motion, forklarede Bente Klarlund Pedersen, hvorfor fysisk aktivitet er så vigtig for vores sundhed og velbefindende.

I denne nye bog, Motion på recept, forklarer hun, hvordan fysisk aktivitet kan indgå i behandlingen af en række alvorlige kroniske sygdomme som astma, cancer, depression, diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, gigt, knogleskørhed, rygerlunger, rygsmerter, åreforkalkning m.m. Budskabet er, at den nyeste forskning har vist, at fysisk træning med fordel kan indgå i behandlingen af disse sygdomme, og at fysisk træning kan være lige så effektiv og i særlige situationer mere effektiv end medicinsk behandling.

Kort og letforståeligt forklares, hvordan træningen påvirker sygdomsforløbet. Hun giver desuden praktiske anvisninger på generelle øvelser, som kan udføres i fitness-center, hjemme i stuen eller i sygesengen. Endelig giver hun for hver sygdom forslag til skånsomme men effektive træningsprogrammer.

Målgruppe: Patienter, der har fået diagnosticeret en eller flere af ovennævnte livsstilssygdomme. Dem er der en lille million af i Danmark.

Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Hun er leder af grundforskningsfondens Center for Inflammation og Stofskifte, der bl.a. udforsker de molekylære mekanismer bag fysisk aktivitet, og hvordan disse gavner sundheden. Hun er forfatter til mere end 300 videnskabelige artikler og bøger, og optræder som gæsteprofessor verden over. Hun er formand for forskningsudvalget på Rigshospitalet, leder af Muskel Clusteret ved det sundhedsvidenskabelige fakultet og formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed.
Dr. med. Bente Klarlund Pedersen er professor og overlæge på Rigshospitalet ved Centeret for Muskelforskning og ved Epidemiklinikken.

 
 
 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck - Landemærket 11, 5. sal - 1119 København K - Telefon 33 73 35 75 - nnf@nytnordiskforlag.dk
Det Schønbergske Forlag - Landemærket 11, 5. sal - 1119 København K - Telefon 33 73 35 85 - schoenberg@nytnordiskforlag.dk