Børn og motion
Bente Klarlund Pedersen
1. udgave 2009 144 sider
ISBN 978-87-17-04092-2
Pris kr. 199,95



Del på Facebook



Børn og motion

Bente Klarlund Pedersen

Vi ser det hver dag. Større børn der bliver fragtet rundt i klapvogne. Børn, der bliver kørt til skole. Børn der sidder foran fjernsynet eller computeren i timevis. Kort sagt børn, der ikke bevæger sig. Denne inaktivitet får katastrofale konsekvenser for deres helbred senere hen.

I bogen forklares hvorfor motion er nødvendig, hvordan den styrker immunsystemet og forebygger en lang række sygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, overvægt og fedme, knogleskørhed og visse former for kræft.

Men nok så vigtigt. Bogen giver en lang række gode råd om, hvordan man kan aktivere de passive børn på en meningsfuld og virkningsfuld måde. Man behøver ikke gå til yderligheder for at bringe børnenes kondition op på et forsvarligt niveau, men det kræver viden og omtanke. Det er i høj grad forældrenes ansvar.

Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Hun er leder af grundforskningsfondens Center for Inflammation og Stofskifte, der bl.a. udforsker de molekylære mekanismer bag fysisk aktivitet, og hvordan disse gavner sundheden. Hun er forfatter til mere end 300 videnskabelige artikler og bøger, og optræder som gæsteprofessor verden over. Hun er formand for forskningsudvalget på Rigshospitalet, leder af Muskel Clusteret ved det sundhedsvidenskabelige fakultet og formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed. På Nyt Nordisk Forlag har hun tidligere udgivet Recept på motion. Motion som forebyggelse. Motion på recept. Motion som behandling samt Graviditet og motion.

Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er leder af grundforskningscenteret CIM (Centre of Inflammation and Metabolism), der undersøger de molekylære mekanismer bag fysisk aktivitet, og hvordan de gavner sundheden. Hun er overlæge på Rigshospitalet ved Centeret for Muskelforskning og ved Epidemiklinikken og professor ved Københavns Universitet. Hun er bl.a. formand for Det Nationale Råd for Sundhed.

 
 
 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck - Landemærket 11, 5. sal - 1119 København K - Telefon 33 73 35 75 - nnf@nytnordiskforlag.dk
Det Schønbergske Forlag - Landemærket 11, 5. sal - 1119 København K - Telefon 33 73 35 85 - schoenberg@nytnordiskforlag.dk