Gamle danske frugtsorter

Æbler, pærer, blommer og kirsebær

Mange frugtsorter er opstået gennem tiderne og glemt igen. Måske fordi de opstod vildt uden menneskehånds mellemkomst, måske fordi de ikke var værd at bevare for eftertiden, eller måske fordi de uddøde, inden der blev taget podekviste af dem.

Ikke desto mindre findes der i dag hundreder af æble-, pære- og blommesorter, som har været dyrket og kendt i Danmark så længe, at de i dag må betegnes som gamle danske frugtsorter. Mange af dem står i gamle landbohaver, hvor haveejeren måske, måske ikke, kender sortsnavnene.

I Birgitte Svennevigs bog gennemgås alle disse mange gamle frugtsorter med supplerende illustrationer af hver frugt. Deres særlige karakteristika beskrives (udseende, smag, sygdomsresistens, sæson osv.), og ikke mindst fortæller forfatteren om de mange pudsige historier om sorternes historie.

Eksempelvis historien om Filippa æblet, som blev sået i 1877 af lærer Johannsens datter, frøken Filippa, i Hundstrup på Sydfyn. Hun havde fundet og spist nogle dejlige æbler i skoven og såede kerner af dem i en urtepotte. I 1885 bar de såede træer frugt, og tre år senere blev den nye sort certificeret som første klasses af Det Kongelige Danske Haveselskab.

Eller fortællingen om pæresorten med navnet Alexander Brun, som er opkaldt efter den første ejer af ejendommmen Louisiana i Humlebæk (hvor nu museets ligger), der interesserede sig glødende for pærer.