Bonusmor - uden filter
En ærlig snak om livet med hans børn
Sofia Gravesen
1. udgave 2008 160 sider
ISBN 978-87-570-1730-4
Pris kr. 199,95



Del på Facebook



Bonusmor - uden filter

En ærlig snak om livet med hans børn

Sofia Gravesen

Papmor, stedmor, bonusmor. Fænomenet har mange af navne, men alligevel er der masser af tabuemner omkring det at være bonusmor. Ting, vi ikke så gerne taler om. I denne bog kommer det hele frem i lyset.

For hvordan opleves det egentlig, når drømmeprinsen viser sig at have børn og en ekskone med i bagagen - og man selv trods barndommens ønskedrømme må finde sig i at blive degraderet fra rollen som eventyrets prinsesse til ’den onde stedmor’?

Det var næppe det, der stod i drejebogen. Alligevel er det virkeligheden for stadig flere mennesker med vore dages familiestrukturer.

Sofia Gravesen, bonusmor til to og mor til to, fortæller i denne bog hudløst ærligt om de oplevelser, tanker og følelser, som er en del af det at være bonusmor.
- Om at blive forelsket i en mand, der allerede har børn, og om omgivelsernes manglende forståelse og accept.
- Om det første svære møde med det fremtidige bonusbarn.
- Om at få det hele til at gå op i den travle hverdag - og meget mere.

Hun tager også livtag med de mindre pæne følelser som for eksempel jalousi og irritation over at måtte tage hensyn til ekskoner og bonusbørn i sit familieliv. Og hun gør det hele med en afvæbnende ærlighed og et glimt i øjet.

Bogen bygger på forfatterens egne oplevelser samt på interviews med syv bonusmødre - hver med deres forskellige baggrunde og perspektiver på sagen.

Sidst i bogen overlades ordet til erhvervspsykolog Lene Stephensen, der har talt med masser af sammenbragte familier gennem tiden og som giver sine bedste råd til bonusmødre og deres nærmeste.
 
 
 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck - Pilestræde 52, 3. sal - DK-1112 København K - Telefon 33 43 20 00 - nnf@nytnordiskforlag.dk
Det Schønbergske Forlag - Pilestræde 52, 3. sal - DK-1112 København K - Telefon 33 43 20 00 - schoenberg@nytnordiskforlag.dk