Billedsprog
Fortællinger i ord og billeder, en genvej til sindet
Anette Graversen
1. udgave 2010 216 sider
ISBN 978-87-17-04130-1
Pris kr. 249,95



Del på Facebook



Billedsprog

Fortællinger i ord og billeder, en genvej til sindet

Anette Graversen

Billedsprog – fortællinger i ord og billeder er skrevet af ledende ergoterapeut Anette Graversen, der er ansat på Psykiatrisk afdeling i Middelfart. Bogen henvender sig først og fremmest til behandlere, som arbejder med angstpatienter, men vil også kunne læses af andre, som interesserer sig for, hvad angst er, hvordan angst kan opstå, og hvordan patienten kan få hjælp til at hjælpe sig selv.

Ved billedsprog udvikler patient og terapeut i fællesskab en fortælling med ord og tegninger, der kan hjælpe patienten til at finde vej til det, der plager ham, og som han ikke umiddelbart er bevidst om. Distancen via fortællingen muliggør, at patient og terapeut kan tale om noget af det, der er svært at tale om.

Bogen er baseret på 65 kasuistikker. Den belyser arbejdsprocessen og giver indblik i de opnåede behandlingsresultater. Det psykoterapeutiske forløb strækker sig over fire sessioner af ca. en halv times varighed.

Bogen er forsynet med forord af Birgitte Brun, cand. psych., specialist i psykoterapi og neuropsykologi og efterskrift af Alice Theilgaard, professor dr. med. cand psych.


"Vi får gennem bogen mulighed for at følge terapeutens arbejdsmetoder meget tæt - billede for billede og ord for ord. Dette kan være til stor hjælp for professionelle, der skal lære at arbejde psykoterapeutisk. Det kan bestemt også være af betydning for patienter og pårørende til forståelse af, hvad der kan ske i et psykoterapeutisk forløb" (Birgitte Brun)

”Jeg er imponeret af, at du på så kort tid har opnået så gode resultater med en i terapeutisk henseende vanskelig patientgruppe.” (Alice Theilgaard)


 
 
 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck - Pilestræde 52, 3. sal - DK-1112 København K - Telefon 33 43 20 00 - nnf@nytnordiskforlag.dk
Det Schønbergske Forlag - Pilestræde 52, 3. sal - DK-1112 København K - Telefon 33 43 20 00 - schoenberg@nytnordiskforlag.dk