Noget om Nanette (tværformat)
Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen, det jævnbyrdige makkerpar bag så mange børnebogsudgivelser, er sammen mestre for billed- og digtsamlingen Noget om Nanette, den dejlige lille kvinde, som til manges forbavselse opholder sig fjernt fra den kendte børnebogsverden.
Den elegante erotiker Halfdan Rasmussens festlige digte, kærligt illustreret af Ib Spang Olsen, foreligger nu i perfekt reproduktion gjort så bred som bogbinderen kan klare det.
Tværformatet betyder, at den søde Nanette ikke som tidligere får sin smukke midje skåret over på midten, men kan beundres i fuld længde.
Til kvinde eller mand – den bog må være den ideelle gave.