Infektionssygdomme, hud- og seksuelt overførbare (LFS)
Den studerende får et bredt kendskab til infektionssygdomme, dermatologiske sygdomme, tropesygdomme og seksuelt overførte sygdomme.
De hyppigst forekommende infektionssygdomme beskrives. Der er afsnit om HIV infektion/AIDS. I kapitlet om tropesygdomme omtales både de sygdomme, der hyppigt importeres til Danmark, og de sygdomme, der er mere begrænsede i deres udbredelse. Afsnittet om hudsygdomme indeholder foruden en gennemgang af de mest udbredte hudsygdomme en grundig beskrivelse af den dermatologiske sygepleje i forbindelse med eksem, psoriasis og ulcus cruris.
Bogen er gennemillustreret med instruktive fotos, og den er velegnet også som opslagsbog for studerende og sygeplejersker, der møder patienter med de beskrevne sygdomme uden for specialafdelinger eller i den primære sektor.