Opvågningssygepleje
- i teori og praksis
Anthea Hatfield Tronson, Michael
1. udgave 2003 203 sider
ISBN 87-17-07123-2
Pris kr. 399,95



Del på Facebook



Opvågningssygepleje

- i teori og praksis

Anthea Hatfield Tronson, Michael

To australske lægers 3. udgave af bogen The Complete Recovery Room Book fra 2001, danner grundlaget for denne danske udgivelse af bogen om sygeplejen til patienter, der lige har gennemgået operation og bedøvelse. Som det vil fremgå er bogen helt aktuel og samtidig tilpasset danske forhold. Bogen bevæger sig tæt på klinisk praksis, og den kombinerer pleje og behandling med relevant teori, giver nye perspektiver på praksis og henviser til kilder til yderligere fordybelse.

Opvågningsafdelingerne er centralt inde i billedet med henblik på at opfylde sygehusenes høje produktionsmål; men er også afdelinger, hvor patienterne er meget udsatte for utilsigtede hændelser. Forholdsvis banale problemer i denne fase af behandlingsforløbet, kan på kort tid udvikle sig til kritiske situationer, hvis den rette og rettidige behandling ikke sættes ind. En afgørende forudsætning for at undgå komplikationer er, at personalet i disse afdelinger er godt uddannet og er i besiddelse af opdateret viden, der kan omsættes i kompetente handlinger - som forklaret i denne bog.

Bogens hensigt er, at bidrage til sygeplejerskers og andres teoretiske viden og dermed medvirke til, at redde liv og reducere postoperative komplikationers forekomst. Bogen kan være til hjælp der, hvor specialet er selvstændigt, der, hvor det er en integreret del af det intensive eller anæstesiologiske speciale; men i høj grad også i kirurgiske afdelinger og klinikker.

Opvågningssygepleje – i teori og praksis er en praktisk orienteret og systematisk opbygget bog, som dog aldrig vil kunne erstatte den personlige introduktion og supervision af nyansatte medarbejdere inden for specialet. Bogens pleje og behandlingsforslag er vejledende og der tages forbehold for eventuelle mangler og anderledes retningslinier i de enkelte opvågningsafdelinger.
 
 
 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck - Pilestræde 52, 3. sal - DK-1112 København K - Telefon 33 43 20 00 - nnf@nytnordiskforlag.dk
Det Schønbergske Forlag - Pilestræde 52, 3. sal - DK-1112 København K - Telefon 33 43 20 00 - schoenberg@nytnordiskforlag.dk