Anatomi og fysiologi - Indlæringsopgaver
Jette Stanstrup
2. udgave 2002 160 sider
ISBN 87-17-07092-9
Pris kr. 199,95



Del på Facebook



Anatomi og fysiologi - Indlæringsopgaver

Jette Stanstrup

"Anatomi og fysiologi indlæringsopgaver" støtter den første indlæring af fagene anatomi og fysiologi, således at de studerende får lettere ved at forstå og sortere stoffet i overordnet viden og i detaljer, samt teste om indlæringen af især den overordnede viden er lykkedes.

Bogen gør endvidere eksamenslæsningen i fagene anatomi og fysiologi hurtigere og mere rationel og hjælper den studerende til at finde ud af, om der er særlige afsnit, som skal repeteres endnu engang, før man er klar til at gå til eksamen.

Bogen kan også bruges ved selvstudium, eller når man skal genopfriske gammel viden og hurtigt vil danne sig et overblik over, hvor man bør sætte ind med genlæsningen.

I bogen veksler spørgsmål og svar med kortere forklarende tekstafsnit. Svarene er skjult bag et rødt gitter, som forsvinder, når man lægger det medfølgende stykke røde folie over. Således kan svarene læses, uden at man hele tiden skal bladre frem og tilbage i bogen. Bogen er desuden i denne 2. udgave suppleret med mange enkle og instruktive illustrationer, som i nogle tilfælde er udformet som opgaver. Sidst i bogen er der et meget nyttigt afsnit om eksamensteknik med gode råd om, hvordan man undgår at snyde sig selv for point.

Bogen er tilpasset niveauet på sygeplejerskeuddannelsen og henvender sig derfor primært til sygeplejestuderende, men den kan også bruges af andre, som lærer anatomi og fysiologi for første gang, f.eks. medicin-, tandlæge- samt ergo- og fysioterapeutstuderende.

Jette Stanstrup er tandlæge i Vejle og har helt fra studentertiden interesseret sig for faget anatomi, idet hun dengang tegnede undervisningsmateriale under anatomi-professor P.A. Knudsen på Århus Tandlægehøjskole. Siden har Jette i mange år undervist i fagene anatomi og fysiologi på aftenskole, hvor hun for at opnå et godt niveau på undervisningen løbende har fremstillet sit eget undervisningsmateriale. Læs mere om bogen og om Jettes arbejde på: www.stanstrup.dk
I bogen veksler spørgsmål og svar med kortere forklarende tekstafsnit. De studerende får lettere ved at forstå og sortere stoffet i overordnet viden og i detaljer, samt teste indlæringen. Henvender sig primært til sygeplejestuderende.
 
 
 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck - Pilestræde 52, 3. sal - DK-1112 København K - Telefon 33 43 20 00 - nnf@nytnordiskforlag.dk
Det Schønbergske Forlag - Pilestræde 52, 3. sal - DK-1112 København K - Telefon 33 43 20 00 - schoenberg@nytnordiskforlag.dk