Ret og regler i sundhedslovgivningen
– håndbog for sundhedspersonale
Finn Jørgensen
2. udgave 2006 144 sider
ISBN 87-17-03831-6
Pris kr. 149,95



Del på Facebook



Ret og regler i sundhedslovgivningen

– håndbog for sundhedspersonale

Finn Jørgensen

Ret og regler i sundhedslovgivningen er skrevet for at give sygeplejersker og andet sundhedspersonale en oversigt over og information om sundhedslovgivning med betydning for det daglige arbejde.

Det har ikke været ambitionen med bogen at samle al sundhedslovgivning i én håndbog, men derimod at læseren uden større besvær skal kunne slå op under en række emner og orientere sig om relevante love, bekendtgørelser og andet lovstof, samt om de regler, der følger af den måde, som sundhedslovgivningen administreres på. Bogen er forsynet med et omfattende register, så man hurtigt og nemt kan finde rundt i den.

Udvælgelsen af håndbogens emner er i høj grad inspireret af de spørgsmål, som embedslæger jævnligt får fra sygeplejersker, læger og andre sundhedspersoner.

Anden reviderede udgave af bogen er tilpasset den seneste udvikling inden for sundhedsområdet med strukturreformen, som træder i kraft d. 1. januar 2007, og de samtidige lovændringer på området i form af de 3 nye love: sundhedsloven, lov om klage- og erstatsningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Bogen er desuden udvidet med 9 nye emner:

1. Alternativ medicin
2. Arbejdsmiljø
3. Biobanker
4. Kosmetisk behandling
5. Ofre for vold og voldtægt
6. Omskæring
7. Patientsikkerhed
8. Sundhedslovgivning
9. Sygeplejefaglige optegnelser

Finn Jørgensen har gennem mange år været embedslæge i Fyns Amt og er nu ansat ved Retsmedicinsk Institut i Odense.

 
 
 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck - Landemærket 11, 5. sal - 1119 København K - Telefon 33 73 35 75 - nnf@nytnordiskforlag.dk
Det Schønbergske Forlag - Landemærket 11, 5. sal - 1119 København K - Telefon 33 73 35 85 - schoenberg@nytnordiskforlag.dk